Vandløbets selvrensende effekt
Vandløbet virker som et renseanlæg, og hvis ikke der er for meget forurening, så klarer dyr, alger og bakterier jobbet fint med at fjerne forureningen. Det kaldes vandløbets selvrensende effekt.
Vandløbsgrafen viser vandløbets selvrensende effekt. Se først i venstre side, hvor den primære forurening tilfører organisk stof – det kan fx være urenset spildevand eller udledning af foderrester fra et dambrug (fiskefarm).
Nederst i figuren ser vi det blå tal ”7”, som kendetegner det rene vandløb.
Punktet hvor forureningen sker, ryger det ned på ”1”, men så arbejder det sig langsomt op mod ”7” igen ned langs vandløbet. Dét er vandløbets selvrensende effekt.
Dyr i vandløbet
Inden forureningen (venstre side) ser vi rentvandsdyr som vårflue, døgnflue og slørvinge. De har høje krav til ilt, og når de kan leve der, vidner det om iltrigt og rent vand – hele døgnet. Forureningen sætter ind og de dør. Rottehalen tager over, og det er et sikkert tegn på dårlige iltforhold. Dansemyg og børsteorm tager senere over – de kræver en lille smule ilt, som de kan opfange igennem deres tynde hud og røde hæmoglobin, der binder ilten.
Efterhånden som vi bevæger os ned ad vandløbet bliver vandbænkebideren mere hyppig – iltindholdet er tåleligt og føden rigelig fra det organiske stof. Vi støder nu igen på vårfluelarven og til sidst døgnflue og slørvinge som kræver meget ilt og den selvrensende effekt har bragt os op på forureningsgrad 7.
Tangloppen er en generalist der kan leve under meget forskellige iltforhold, og derfor ses den ved forureningsgrad 3-7. Det gør den til en dårlig indikatorart.
Ilt og organisk stof
Bakterierne starter med en høj koncentration og falder konstant ned igennem vandløbet, De lever af det organiske stof som de nedbryder ved respiration. Er den respiration høj, så får vi også et højt BI-5.
BI-5 er høj når forureningen sætter ind – det skyldes at der er organisk stof i forureningen. Det falder ned igennem vandløbet, fordi det nedbrydes af smådyr, og især bakterier. Bakteriernes respiration kræver ilt, og derfor ser vi et kraftigt fald i iltniveauet. Det retter sig ned gennem vandløbet pga. stigende mængder alger og bundplanter, der laver ilt ved fotosyntesen.
Gødning
Hvis vi ser på de øjeblikkelige ændringer i næringssalte ved forurening, ser vi at der ikke tilsættes nitrat, men en vis mængde fosfat og ammoniak. Men de stiger bagefter!
Stigningen i fosfat stammer fra det ATP og DNA der er indbygget i det organiske stof, og når det nedbrydes frigives fosforen.
Det samme sker med nitratforbindelserne, men når det organiske stof nedbrydes, så dannes der først ammoniak – derfor stiger den først. Lidt forskudt topper nitraten, og det er fordi ammoniakken først skal omdannes til nitrit og dernæst nitrat i nitrifikationen. (se de kemiske trin her).
Nitrogen er indbygget i det organiske stof i især proteiner, men også ATP, DNA og RNA. Læs hvordan organisk stof frigiver gødningsstoffer.
Alger
Algerne begynder at tage til i antal ved forureningsgrad 2, fordi vandet nu er klart nok til, at der kan ske fotosyntese. Det forstærkes af, at der er rigeligt med gødning. Algerne bliver senere afløst af bundplanter. Det kræver klart vand at vokse under vandet så der kommer lys nok til bladene. Indtil nu har algerne skygget for bundplanterne. De fastsiddende planter overtager algernes rolle, og det skyldes, at de er bedre til at konkurrere om næringssaltene, som bliver stadig færre ned igennem vandløbet. I forureningszone 5 og 6 bliver også næringssaltene begrænsende faktor for bundplanterne, så de falder også lidt.
Forureningsindeks
Nederst ser vi både tal 1-7 og farver. De viser graden af forurening hvor 7 er det med de bedste iltforhold.
