Springlaget
Om sommeren sker der opvarmning af overfladevandet, men solens stråler når sjældent langt ned i søen. Derfor kan man opleve 20-25 grader varmt vand i overfladen og kun 10 grader varmt vand ved bunden. Det er et springlag, og det har stor betydning for kredsløbene af næringsstoffer og oxygen i dybe søer.
Lagene blandes kun dårligt, fordi varmt vand har en lavere massefylde (densitet) end det kolde bundvand. Derfor ligger springlaget nærmest som et glaslåg i vandet, og spærrer for at næringsstoffer kan trænge op til overfladen, og oxygen kan trænge ned til bunden. En situation med vand der er overmættet af oxygen ved overfladen, samtidig med at der er iltsvind ved bunden, er ikke ualmindelig.
Springlaget holder næringsstofferne adskilt
Bakterier og dyr nedbryder det døde organiske materiale fra bl.a. algerne, og bruger oxygen – derfor er oxygenkoncentrationen lav dernede, og springlaget forhindrer oxygen fra de øvre vandmasser i at nå ned og ilte vandet. Mange dybe søer oplever iltsvind ved bunden om sommeren. Fosfat, nitrat og ammonium findes i høj koncentration ved bunden. Årsag: alger nedbrydes og næringsstofferne frigives fra det organiske stof. De kan ikke optages igen, da der ikke lever alger på bunden, og springlaget forhindrer næringsstofferne i at nå op i de øvre vandlag. Næringsstofferne kan derimod være begrænsende faktor i de øvre vandmasser.
Måler vi ned igennem en vandsøjle i en dyb sø med springlag, ser vi hvordan stofferne fordeler sig.