Ringkøbing fjord
Ringkøbing Fjord er landets største lagunefjord og er endestation for et kæmpe opland, hvor et forgrenet netværk af vandløb transporterer vand, slam, sand og næringsstoffer fra landbrugsarealer og renset spildevand fra byer og spredt bebyggelse. Det store opland er på 3.477 km2 og svarer til 8% af Danmarks areal eller som svarende til Fyn og Bornholm til sammen.
Ringkøbing Fjord er en lavvandet fjord, som skærmes af fra Vesterhavet af den lange tange Holmsland Klit.
Fjorden har en gennemsnitsdybde på 2 meter og er dybest ved Stauning Dyb med næsten 5 meter. ¼ af fjorden er under 0,5 meter og hovedparten af fjorden er omkring 2,5 – 3,5 m dyb.
I det sydvestlige hjørne ligger fuglereservatet Tipperne. Gennem tiden har der været hul til Vesterhavet forskellige steder – i perioder både ved Nymindegab og Hvide Sande. Først i 1931 blev sluseanlægget i Hvide Sande etableret.
Slusen styrer saltholdigheden og vandstanden i fjorden
Ringkøbing Fjord har altid været en blandingszone mellem Vesterhavets salte vand og ferskvand fra vandløbene. Kun ved Hvide Sande er der adgang til havet mod vest gennem slusen.
Fjorden har oplevet flere perioder med forskellige saltholdigheder siden 1931, hvor slusen blev bygget. I perioden 1931-1962 varierede den årlige, gennemsnitlige saltholdighed mellem 5-13 ‰ (promille). I perioden 1963-1987 var saltholdigheden mere stabil med et årligt gennemsnit på mellem 5-8‰ (promille). Til sammenligning har Vesterhavet en saltholdighed på ca. 33 ‰.
