Tænderne er bygget så fortænderne kan klippe og flænse (fx kød), mens kindtænderne kan og male/knuse (fx plantemateriale). Mens vi tygger udskilles spyt fra spytkirtlerne som er placeret ved ørerne og i kæben. Spyt er mest vand men indeholder også opløste salte, smøremidler, spytamylase og lysozym. Spytamylase er et enzym, der nedbryder stivelse til disakkaridet maltose. Lysozym er et enzym, der slår bakterier ihjel. Nedbrydningen er allerede i gang.
Tungen hjælper med ved den mekaniske bearbejdning af maden, og når maden synkes. Tungens overflade er fyldt med papiller – den er ru at røre ved – det gør det lettere for tungen at holde fast i maden under bearbejdningen. I tungens overflade sidder smagsløg, som registrerer forskellige kemiske forbindelser. Smagssansen spiller sammen med lugtesansen og synssansen en stor rolle for vores sanseoplevelse, når vi spiser.
Den mekaniske bearbejdning i munden findeler maden, så fødens overfladeareal bliver større. Det giver fordøjelsesenzymerne en meget stor angrebsflade. Ælteprocessen medfører en grundig blanding af enzymer og madpartikler.
Spiserøret er en elastisk transportkanal mellem svælget og maven. Glatte muskler i spiserøret trækker sig sammen i peristaltiske bevægelser, hvorved maden føres ned i mavesækken. Det kan derfor godt lade sig gøre at spise eller drikke, selv om man står på hovedet.