Alkohols effekt i hjernen

Oversat og stærkt bearbejdet fra http://ezinearticles.com/?Alcohols-Effects-in-the-Brain&id=1319880

Alkohol kan få dig til at grine, eller græde. Det kan gøre dig frisk, eller gøre dig søvnig. Det kan styrke din selvtillid eller få dig til at opføre dig som et fjols. Hvordan kan alkohol have alle disse virkninger på folk? Hvis vi vil forstå hvordan alkohol påvirker vores humør og adfærd, må vi først forstå en smule af hvordan hjernen fungerer.

Den menneskelige hjerne er bygget af op mod 100 milliarder nerveceller, kaldet neuroner. Alle tanker, følelser og handlinger er resultatet af elektriske signaler som passerer frem og tilbage fra neuron til neuron. Disse neurotiske signaler har brug for hjælp fra kemiske signalstoffer kaldet neurotransmittere for at kunne passere fra neuron til neuron. Indtil nu har videnskaben fundet 60 forskellige neurotransmitterstoffer, men der er højst sandsynligt mange flere.

Forskellige neurotransmittere har forskellig effekt i hjernen. For eksempel er serotonin forbundet med humøret. Mennesker der lider af klinisk depression, mangler ofte serotonin i deres hjerner, og medicin som Cipralex kan hjælpe til at lysne depression ved at øge tilgængeligheden af serotonin i hjernen.

Elektriske signaler i hjernen bliver afsendt på følgende måde: neuronet som sender det elektriske signal, frigiver neurotransmitterstoffer, og neuronet som modtager det elektriske signal, modtager neurotransmitterstoffet på et sted som kaldes en receptor. Når neurotransmitterstofferne fra den første neuron kemisk binder sig til receptoren på det andet neuron, så sendes det elektriske signal. s. 43-47 i Fysiologibogen.

Neurotransmittere og receptorer virker som lås og nøgle. Der er mindst en receptor for hvert neurotransmitterstof. For eksempel kan en endorfin receptor kun blive aktiveret af endorfin, serotonin receptor kun aktiveres fra serotonin og så videre. Forskellige neuroner har forskellige receptorer på overfladen.

Hvad har det så med alkohol at gøre?

Ethvert stof der ændrer humøret – lige fra heroin til kaffe har en effekt på neurotransmittersystemet i hjernen. Nogle psykoaktive stoffer har kun virkning på nogle specifikke neurotransmittersystemer, hvor andre påvirker mange. Morfin for eksempel efterligner neurotransmitterstoffet beta-endorfin – det naturlige smertestillende stof der dannes i hjernen. Morfin er bygget som beta-endorfin og binder sig til beta-endorfin receptorerne og virker på den måde som smertestillende og giver samtidig følelsen af velbehag. Koffein er bygget som adenosin og påvirker adenosin receptorerne ved at optage pladsen for kroppens adenosin. Alkohol er anderledes. Det påvirker mange forskellige neurotransmittere og ikke kun en, og hvorfor nu det?

Morfin og koffein er begge store molekyler. Neurotransmittere er også store molekyler. Morfin og koffein har deres effekt, fordi deres struktur ligner de naturlige neurotransmittere i hjernen. Alkohol derimod er et lille molekyle og det ligner slet ikke et neurotransmitterstof, så hvordan påvirker alkohol så neurotransmittere?

Alkohol er et fedtopløseligt molekyle. Fedtsyrer (fosfolipider) er hovedbestanddelen i cellemembraner, og det gælder også cellens neuroner, som er specialiserede celler. Alkohol trænger ind igennem cellemembranerne og ændrer deres egenskaber. Receptorer er lokaliseret på cellens membran, og det betyder at receptorernes egenskaber påvirkes, når de udsættes for alkohol. Cellemembranerne i præsynapserne kontrollerer også frigivelsen af neurotransmittere og det betyder at frigivelsen af neurotransmittere også er påvirket af alkohol.

Effekten er alkohol på receptorerne og neurotransmitterne er veldokumenteret for flere neurotransmittere og deres dertilhørende receptorer. Effekterne ses på listen.

GABA

Glutamat

  • Alkohol hæmmer glutamat receptorernes funktion
  • Det medfører afslapning af muskulatur, mangelfuld koordination, snøvlende tale, stammen, hukommelsesforstyrrelser og blackout.
  • Æter og kloroform har samme effekt på glutamat-systemet og har tidligere været brugt som bedøvelsesmidler.

GABA (gamma-aminobutyric acid)

  • Alkohol forstærker GABA receptorernes funktion.
  • Resultatet er afslappethed, mindsket angst og trang til søvn.
  • Valium og opium har samme effekt på GABA systemet.

Dopamin

  • Alkohol hæver dopamin-niveauet
  • Det medfører opstemthed og stimulation.
  • Kokain og amfitamin har samme effekter på dopaminsystemet.

Endorfin

  • Alkohol hæver endorfin-niveauerne
  • Det er smertedæmpende
  • Morfin og heroin har samme effekt på endorfin systemet

Stoffer som morfin og kokain kan man kalde ”kemiske skalpeller” fordi de er meget præcise i deres effekt i hjernen. Alkohol på den anden side, er meget mere som en kemisk håndgranat, fordi det påvirker næsten alle dele af hjernen og alle neurotransmittersystemer – nogle hæmmende og nogle fremmende. Alkohol påvirker alle de steder på samme tid. Når mennesker drikker alkohol, bliver de livlige og opstemt, fordi alkohol hæver dopamin-niveauet på samme måde som kokain gør det. Det er selvom alkohol ikke hæver dopaminniveauet til noget som bare er i nærheden af det, som sker med kokain. Når mennesker drikker alkohol, kan de føle sig afslappede og slippe hæmningerne, fordi alkohol styrker virkningen af GABA receptorernes funktion mere effektivt ligesom valium. Grunden til at mennesker falder i søvn efter de har drukket, eller taget valium, skyldes også den effekt på GABA receptorerne. Alkohol har også en smertedæmpende effekt ligesom morfin, og giver en virkning der minder om morfin, fordi det frigiver endorfiner ind i hjernen og på den måde hæver niveauet af endorfiner. Bemærk at effekten af morfin er anderledes en hos alkohol, fordi morfin efterligner endorfiner og binder til endorfiner, hvorimod alkohol hæver niveauet af endorfiner i hjernen.

Til sidst glutamat. Alkohol hæmmer funktionen af glutamat receptorer kraftigt. Glutamat er ansvarlig for dannelse af ny indlæring og motorisk koordination. Det er alkoholens effekt på glutamatreceptorerne, som bevirker en snøvledne tale, og stammen hos folk som har indtaget alkohol. Det er også årsagen til den manglende evne til at huske hvad man gjorde natten før, da man var fuld. Måske er den eneste positive effekt af denne effekt på glutamatreceptorerne følelsen af muskelafslapning. Mange negative effekter af alkohol, så som biluheld er et resultatet af tabet af koordination, og det skyldes alkohols virkning på glutamatreceptorerne. Selv små mængder alkohol kan have en stor betydning for koordinationen.

Du har sikkert lagt mærke til at alkohol har forskellige effekt på forskellige mennesker. Nogle mennesker bliver hurtigt trætte efter at have drukket bare lidt alkohol, mens andre bliver friske og der skal bare ske noget. Forskning på mus tyder på, at denne forskel er genetisk. Videnskabsfolk har været i stand til at krydse typer af mus som hurtigt faldt i søvn efter at have indtaget alkohol. De har også avlet typer af mus som bliver meget aktive efter indtagelse af alkohol.  

Det viser meget tydeligt at genetikken bestemmer hvilket neurotransmittersystem som er mest påvirket af alkohol. Individer som bliver søvnige hurtigt efter at have drukket, får sandsynligvis deres GABA receptorer stærkere påvirket af alkohol. Og individer som bliver friske og opstemte efter at have drukket,har sandsynligvis fået påvirket deres dopaminsystem kraftigt.

Rebound

Alkoholens effekt på hjernen slutter ikke, når alkoholen er fuldstændigt nedbrudt og ude af systemet. Det som herefter sker, er noget som hedder neurotransmitter rebound.

Rebound effekten er bedst illustreret, hvis vi kikker på hvad der sker med folk der tager en drink eller to for at falde i søvn. De som bruger alkohol som sovemedicin oplever ofte at vågne op om natten og ikke være i stand til at falde i søvn igen. Alkoholen har aktiveret deres GABA system og fået dem til at blive afslappede og søvnige. Hele den tid alkoholen er i blodet kæmper GABA systemet for at overdøve de sløvende effekter fra alkohol og vende tilbage til normal funktion.  Når al alkoholen er ude af kroppen, når GABA systemet ikke at bremse, og det vil have en opfriskende virkning og holde dig vågen. Derfor er alkohol et dårligt sovemiddel! Neurotransmitter rebound ser altså også ud til at have betydning for tømmermænd, så som hyper-følsomhed overfor lys, og alkohol udløser også oplevelsen af angst og panik og andre følelser.

Vi kan ikke diskutere alkohol og dens virkning uden at nævne hjerneskaderne et misbrug medfører. De fleste har nok hørt at man mister hjerneceller ved at drikke, men er det sandt? I 1993 publicerede Jensen og Pakkenberg en artikel i tidsskriftet Lancet ”Do alcoholic drink their neurons away?” hvor de sammenlignede hjernen hos alkoholikere med hjerner hos ikke-alkoholikere. Studiet viste, at det hvide stof i hjernen hos alkoholikere var stærkt reduceret. Det grå stof derimod var det samme hos både alkoholikere og ikke-alkoholikere. Det er interessant fordi det grå stof giver os tankerne. Det grå stof har været sammenlignet med et netværk af computere, og de hvide stof til kablerne som kobler dem sammen med hinanden. Hjernen producerer ikke nyt gråt stof, der skal erstatte det som er tabt. Forskerne konkluderede at tabet af hvidt stof pga. tæt drikkeri måske ikke medfører uhelbredelig skade.

Varige skader

Der er dog en skade som ikke kan repareres i hjernen efter tæt druk. Der er Wernicke-Korsakoff syndromet, som man kalder “våd hjerne”. Wernicke-Korsakoff syndromet medfører en mangel på vitamin B1(Thiamin) I de tilfælde det ikke skyldes druk. Wernicke-Korsakoff syndromet kan have mange følger som ekstrem fejlernæring, forlænget perioder af opkast pga. morgensyge eller spiseforstyrrelser, nyreskader, forstoppelse eller alkohol misbrug. De fleste tilfælde af Wernicke-Korsakoff syndromet som sker I USA, er forårsaget af langvarig druk. Alkohol kan føre til Wernicke-Korsakoff syndromet, fordi det blokerer optagelsen af thiamin. Symptomer på Wernicke-Korsakoff syndromet inkluderer blodmangel, dårlig hukommelse, forvirrethed og hallucinationer. Nogle af de mere alvorlige kan behandles med thiamin, men i de fleste tilfælde er det skader der varer ved hele livet.

Forskere har endnu slet ikke kortlagt hvad der er at vide om alkohols virkning på hjernen. Man mener at alkohol sandsynligvis påvirker flere neurotransmittere end de 4 som er beskrevet i denne artikel. Fremtiden vil højst sandsynligt bringe os mere viden om alkohol og hjernen.