Kønshormoner
Hormonerne hos begge køn spiller en stor rolle i kroppens kønsudvikling og for dannelse og modning af kønsceller.
Hormoner er kemiske stoffer der dannes i de endokrine kirtler og sendes ud i blodbanen hvor de påvirker målceller et bestemt sted i kroppen. Kønshormonerne giver signaler om fx. vækst, kønsmodning, graviditet og fødsel.
Hypofysen er en meget vigtig kirtel i reguleringen af kønshormonerne. Den sidder på undersiden af hjernen, som også er centrum i kraniet. Den hænger på en anden vigtig del af hjernen – hypothalamus. I begyndelsen af puberteten begynder hypothalamus at danne neurohormonet Gn-RH, som får hypofysen til at producere de overordnede kønshormoner FSH og LH. Det sker ved begge køn, selvom konsekvensen er vigt forskellig. Hos kvinden modner det ovarierne og hos manden testiklerne.
Negativ feedback: Hvis hormon A fremmer produktionen af stoffet B, vil en forøgelse af stoffet B hæmme produktionen af A.
kommunikationen sker ikke kun en vej fra hypofysen og hypothalamus til testiklerne/ovarierne, men der foregår en såkaldt negativ feedback. Hypofysen producerer fx LH, og hvis koncentrationen bliver for høj, så sendes der et signal tilbage om at dæmpe produktionen. På den måde opretholdet en ligevægt i hormonniveauet – en homeostase.
Negativ feedback er almindelig, mens positiv feedback er mere sjælden – vi ser et eksempel i menstruationscyklus.
Positiv feedback: Hormonet A vil fremme produktionen af stoffet C som fremmer produktionen af A.
Hormoner hos mænd
Leydigcellerne i testiklerne producerer testosteron, og de stimulerer udviklingen af stamceller i sædrørene der ved meiose omdannes til modne sædceller, kaldet spermatozoer. Hvis testosteron blokeres eller mangler, vil en mand blive steril, fordi der ikke dannes sædceller. Testosteron gør det ikke alene, for det overordnede kønshormon FSH udskilles fra hypofysen i hjernen og er med til at opretholde en sædproduktion ved at få sertolicellerne til at danne receptorer for testosteron.
Feedback
FSH og LH fremmer sædproduktionen i sædrørene og dannelse af testosteron. Men for at koncentrationen af testosteron ikke bliver for høj reguleres den ved negativ feedback. Stiger testosteron i blodet hæmmer det produktionen af Gn-RH i hypothalamus. Dette medfører en hæmning af LH fra hypofysen. En hæmning af LH bremser koncentrationen af testosteron og niveauet falder – negativ feedback.
Sædceller produceres hele livet fra og med puberteten, men balancen af testosteron kan forstyrres af østrogenlignende stoffer.
De ydre kønskarakterer som kønsbehåring, skæg, dybere stemme, større muskelmasse og bredere skuldre kan mænd takke en konstant koncentration af testosteron i blodet for. Den større muskelmasse og de stærkere knogler der dannes, er et resultat af at testosteron giver besked til målceller i knogler og muskler om at øge proteinsyntesen. Testosteron har en anabolsk (opbyggende) virkning og er derfor også på dopinglisten.
Kvinder danner også testosteron i små mængder, men de har ingen testikler så det produceres i binyrerne og i ovarierne.
Hormoner hos kvinden
Østrogen er en hel gruppe af kvindelige hormoner. De dannes i folliklerne i ovarierne, og senere i det gule legeme. Modsat testosteron svinger koncentrationen meget hos kvinden, men koncentrationen følger menstruationscyklus, og topper omkring 24 timer før ægløsningen.
Et andet kvindeligt hormon er progesteron, som dannes i gule legeme, og altså kun i sidste halvdel af menstruationscyklus efter ægløsningen.
Østrogen stimulerer udvikling og vækst af kvindens kønsorganer, ægmodning, vækst af bryster, større fedtlag under huden og kønsdrift.
Menstruationscyklus
Ovariernes funktion er 1. at modne et æg så det er klar til befrugtning. 2. producere østrogen og progesteron. Ligesom hos manden, er der et raffineret samspil mellem FSH og LH fra hypofysen, og østrogen og progesteron i ovarierne. Hormonkoncentrationerne svinger igennem en menstruationscyklus.
En menstruationscyklus varer ca. 28 dage +/- en uge. Cyklussen begynder med dag 1. som er første dag med menstruationsblødning, men kun hvis ægget ikke er befrugtet. Hvis ægget er befrugtet vil det sætte sig fast på slimhinden i livmoderen, og det gule legeme vil fortsat udskille østrogen og forhindre en menstruation. Uden menstruation får det befrugtede æg ro til at dele sig og udvikle sig til et foster.
Hvis ægget ikke er befrugtet skrumper det gule legeme ind, og det stopper produktion af østrogen og progesteron, og det medfører at slimhinden i livmoderen afstødes og forsvinder sammen med det ubefrugtede æg i en menstruationsblødning. Blødningen, består af slim, blod og sekret, og kvinden mister 35-40 ml blod.
Modningen af æg starter allerede under menstruationen. Hormonet FSH stimulerer folliklen til at vokse, og i takt med at den bliver større, producerer den mere østrogen. Østrogen hæmmer FSH-koncentrationen ved negativ feedback, og det er smart, for det hæmmer dannelsen af en ny follikel (FSH er en forkortelse for det Follikel-Stimulerende-Hormon). På den måde undgår kvinden at modne flere æg på samme tid.
Feedback
Mens østrogen hæmmer FSH så stimulerer det LH. Østrogen stiger og det får LH til at stige – det er eneste eksempel på positivfeedback på biologi C. LH stiger markant og resultatet er at folliklen brister og ægget frigives. Det sker ca. 14. dagen inde i cyklus. Ægget fanges af æggeledertragten og føres ind igennem æggelederen og ned mod livmoderen. Hvis der skal ske en befrugtning skal det ske i den øverste tredjedel af æggelederen.
De tilbageværende follikelceller omdannes til det gule legeme, som ud over østrogen nu også danner hormonet progesteron. Efter nogle dage vil det gule legeme nedbrydes, hvis ikke det får besked på at bibeholdes. Signalet kommer fra et befrugtet æg og det sender hormonsignalet HCG til det gule legeme. Hvis den får beskeden vil det gule legeme bestå, danne østrogen og forhindre menstruationen i at ske. Det er i øvrigt HCG man påviser i en graviditetstest.
Er ægget ikke befrugtet vil det gule legeme forsvinde og produktionen af østrogen og progesteron vil stoppe og det udløser menstruation hvor slimhinden i livmoderen afstødes. Når østrogen forsvinder vil det heller ikke hæmme FSH længere og vejen er åbnet for modning af et nyt follikel og en ny cyklus kan begynde.
Østrogen og progesteron påvirker også livmoderen, der har ”redt op” til det ankomne æg. Der dannes et lag af slim og blodkar, der kan nære ægget, og det er østrogen der får det lag til at vokse ved at give signal til at øge celledelingerne. Så længe østrogen er til stede vil slimhinden bevares, og først afstødes, når østrogen falder i slutningen af menstruationscyklus. Progesteron fra det gule legeme får kirtlerne i livmoderslimhinden til at danne et kulhydratsekret, der kan nære det befrugtede æg. Det danner også en slimprop i livmodermunden, der beskytter mod infektioner af fosteret og mod indtrængning af sædceller. Derfor bruges progesteron også som prævention.
Processen stopper ved menopausen (overgangsalderen) som ca. 50-årig, men det varierer meget ligesom begyndelsen af puberteten som kan begynde ved 11-13 års alderen og afsluttes ved 17-18 år.
