Kulhydrat
Kulhydrat er det vi kender som sukker, stivelse og fibre. Kulhydrater, opbygget af kulstof (C), ilt (O) og brint (H), og alt efter hvor mange sukkermolekyler der er sat sammen, så har molekylerne forskellige navne og egenskaber.
Kulhydraterne inddeles i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider alt efter om der er et enkelt molekyle, to eller flere sat sammen.
De fleste kulhydrater kan nedbrydes til monosakkarider, som så ved respiration kan levere energi til kroppen. Kulhydrater og fedtstoffer er energileverandørerne til det arbejde, der skal udføres i cellerne. Det kan fx være udførelse af et stykke fysisk arbejde, opretholdelse af legemstemperaturen eller de reguleringsprocesser, der foregår bl.a. i nervesystemet. Nervesystemet er specielt, da det udelukkende kan skaffe sig energi fra forbrænding af glukose. 1 gram kulhydrat indeholder cirka 17 kJ.
Test din viden om kulhydrater
Monosakkarider
Monosakkarider
Hvis det er enkelte sukkermolekyler kaldet vi dem monosakkarider (mono =1). Her finder vi glukose, fruktose og galaktose.
Monosakkarider optages let i kroppen, fordi de ikke skal nedbrydes ligesom fx. stivelse. Det betyder at de er ansvarlige for kraftigere stigninger i blodsukkeret, når de ikke skal nedbrydes inden optagelsen.
Disakkarider
Hvis to sukkermolekyler sættes sammen kaldet vi dem Disakkarider (di=2). Fx er to glukosemolekylerne bundet sammen maltose.
Mono og disakkarider er de vi kalder sukker. Det smager sødt og optages hurtigt i blodbanen. Vi får det i kosten fra slik, men også mere sunde fødevarer som frugt.
Sukrose bruger planten som oplagsnæring, inklusive sukkerrør og sukkerroer, hvor vi får vores sukker fra
Polysakkarider
Flere sukkermolekyler kan også sættes sammen i kæder til polysakkarider (poly = mange). Bedst kendt er stivelse (amylose) som ses på figuren herunder.
Stivelse kan genkendes ved at alle glukosemolekylerne vender ens. I modsætning til cellulose, vender alle oxygen samme vej.
Stivelsen kommer i to typer. Amylose som ikke er forgrenet, og amylopectin som er forgrenet. Amylose er sammensat af op til et par tusind glukosemolekyler, mens amylopectin kan nå op på en million.
Cellulose ligner stivelse, men molekylet har en næsten usynlig, men meget vigtig forskel. Hvert andet glukose vender omvendt. Du kan skelne den fra stivelse ved at se på oxygen, for hver vender kun hver anden nedad.
Plantecellernes cellevægge er opbygget af cellulose og udgør plantens skelet. Træ består af cellulose. I figuren til højre ses cellulosens kompakte struktur i en cellevæg.
Vi kan kan næsten ikke nedbrydes hos mennesket fordi vi mangler enzymet som kan bryde bindingerne. I kosten kalder vi cellulosen for fibre og vi får det fra fuldkorn og grøntsager.
Der findes ingen officielle anbefalinger for hvor mange fibre man skal have, men mindst 3 gram pr. 1000 KJ og gerne mere.
Glykogen
Et tredje polysakkarid er glykogen, og det danner vi selv i kroppen. Glukose oplagres som glykogen i muskler og lever når der er overskud af glukose i blodet. Glykogen er ligesom stivelse et polysakkarid sammensat af glukosemolekyler, blot er glykogen et forgrenet molekyle. Glykogen er dyrs måde at oplagre kulhydrat på imellem måltiderne. Læs mere om glykogen i afsnittet om blodsukker.