Problemformuleringer

Hvad er en god problemformulering

Overordnet spørgsmål

  • Skal kunne besvares. (Besvares i konklusionen).
  • Skal ikke bare handle ”om” noget
  • Skal rumme begge fag (hvis det er tværfagligt)

Problemformuleringen

Skal have taksonomi dvs.

  • Redegørende Forklar fx DNA’s opbygning, eller hvad en vaccine er.
  • Analyse Det er arbejdsrummet. Noget i vil se på fra to forskellige sider (fag). Analyse af data eller anden undersøgelse. Afhænger af emnet.
  • Vurdering Hvad forventer du at nå frem til på baggrund af din analyse?

 

Checkliste:

  • Opfylder den taksonomien (redegørende, analyserende og vurderende)?
  • Hvis det er tværfagligt: Er begge fag repræsenteret?
  • Er der reelt et spørgsmål som kan besvares, eller handler opgaven blot ”om” noget = redegørende?

 

Eksempler på problemformuleringer i biologi

Eksempel på problemformulering:

På hvilke måder har opdagelsen af Mendels arvelighedslove påvirket eugenikken og racelovgivninger fra 1883 og frem til 1945? 

Redegørelse: Hvad er det centrale i Mendels arvelighedslove og hvad er eugenik? 

Analyse: Hvilke holdninger havde eugenikforskerne til eugenikken og dets brugbarhed i samfundet – med vægt på Charles Davenports bog, ”Heredity in relation to eugenics”1911? 

Vurdering:  Hvordan påvirkede Mendel og eugenikken samtiden? Og hvilke konsekvenser pålagde den eftertiden? – Med vægt på tvangssterilisationslovgivningen i 1907 

Emne: Hitlers brug af Darwins evolutionsteorien (bio/hi)

Problemformulering:


Hvordan blev Charles Darwins evolutionsteori brugt af Hitler? 

Redegørelse: Hvad gik Darwins evolutionsteori ud på, og hvad var Hitlers grundlæggende holdning til jøder? 
Analyse: Hvordan brugte Hitler Darwins evolutionsteori til at legitimere sine ideer om racehygiejne? 
Vurdering:  Med det kendskab, vi har til biologi i dag, giver Hitlers brug af evolutionsteorien mening? 

Skip to content