Bioteknologi
Bioteknologi er udnyttelse af biologiske organismer til at producere et stof. Det har man gjort længe – fx i produktionen af øl, bakterier eller svampe til at modne oste, produktion af eddikesyre ved hjælp af bakterier. Det er teknikker der går helt tilbage til 1800-tallet, som da Louis Pasteur sammen med Carlsberg isolerede gæren carlsbergensis som blev begyndelsen på god øl. Tidligere var der ikke styr på hvilke gærstammer der kom med i øllen, og det var en meget svingende kvalitet.
Vores viden om DNA og molekyler er steget og det samme er vores mulighed for at anvende organismer i industrien.
Efter vi lærte DNA-strukturen at kende, og læse koden for generne vil det være oplagt selv at producere stofferne. Vi har ikke en fabrik der kan lave proteinsyntese, så i stedet udnytter vi organismernes evne til at producere stofferne for os.
I 1889 fjernede man bugspytkirtlen fra en hund og fandt ud af at den fik diabetes, og i 1921 fandt man ud af at isolere stoffet insulin og afprøve det på mennesker og det virkede så mennesker med diabetes kunne sænke deres blodsukker.
I Danmark var vi med i udviklingen og i 1925 blev Nordisk Insulin Laboratorium grundlagt – det vi i dag kender som Novo Nordisk. Man tog bugspytkirtlerne fra svin og køer, men det virkede ikke så godt som i dag og det var både besværligt og dyrt.
Genteknologi
I 1980 startede en egentlig bioteknologisk produktion. Man splejser det menneskelige gen for insulin ind i en bakterie eller gærcelle og kunne opformere dem i store tanke på 80.000 liter. Nu er det ikke kun bioteknologi, men også genteknologi fordi vi har flyttet gener fra en organisme til en anden.
Først lidt om bakterier
Inden vi går i gang med gensplejsning af bakterier med et insulingen er det nødvendigt at kende til bakterier.
Bakteriers har DNA lige som alle andre organismer, men de har to slags. Den ”almindelige” slags ligger frit i cytoplasmaet for bakterier har ingen cellekerne.
Og så har de nogle små ringformede stykker DNA kaldet plasmider.
De er små, og indeholder ofte gener for resistens mod antibiotika. Bakterier bytter plasmider med hinanden og vi udnytter at plasmider isoleres og indsættes igen efter vi har gensplejset dem med det ønskede gen.
Bakterie også kaldet prokaryot indeholder plasmider med DNA.