Forurening i vandløbet
Gødning, alger og ilt
Forurening handler næsten altid om ilt og her er gødning (nitrat og fosfat) og alger de vigtigste elementer for et godt iltindhold. Bliver der iltsvind dør fisk og smådyr og ud over den lave artsdiversitet lugter vandløbet og er ikke særligt kønt at se på. Derfor vil vi undgå iltsvind.
Respiration:
C6H12O6 + 6 O2 + ADP + Puorganisk→ 6 CO2 + 6 H2O + ATP
Respirationen sker i alle levende organismer, men bliver der for mange organismer (alger eller bakterier) vil iltforbruget blive for højt og der vil ske iltsvind. Problemet er størst i de store vandløb med langsomt flydende vand.
Den primære forurening med organisk stof fra blade og andre planterester er først et problem, hvis der tilføres mere end vandløbet kan omsætte. I små mængder er det føde for smådyr, svampe og bakterier, og en naturlig del af det økologiske kredsløb. Bliver mængderne for store pga. store algeopblomstringer, eller udslip af gylle til et vandløb eller sø, så vil respirationen være så høj hos især bakterier, at ilten opbruges, og der opstår iltsvind. Fisk og andre større dyr bruger også ilt, men biomassen, dvs. den samlede vægt, af bakterier og alger er langt større. For hver gang der er 1 kg fisk i et vandløb, kan der være ét ton alger eller bakterier.
Iltsvind
Et iltsvind er ikke lig med et dødt vandmiljø, men når de aerobe organismer der bruger ilt forsvinder, så overtager de anaerobe bakterier. De omsætter også organisk stof, men problemet er at anaerobe bakterier kan danne den giftige gas H2S (hydrogensulfid) og drivhusgassen CH4 (metan, sumpgas) i stedet for CO2 og H2O.
Gødning
Nitrat og fosfat er ikke i sig selv farlige for dyr, og i små mængder er de vigtige for at alger og bundplanter kan vokse og skaffe føde til de næste led i fødenettet.
Et vandløb er sårbart over for stor udledning af næringsstoffer fra fx. udvaskning fra markerne.
Tilsættes nitrat og fosfat vil mængden af alger og bundplanter først øges, men fortsætter forureningen vil algerne optræde så massivt, at de skygger bundplanterne væk, og det kan efterlade en mudret sø eller havbund. En mudret bund kan hvirvle mudder op i vandet og gøre det endnu mere uklart.
Algerne producerer ilt ved fotosyntese, men de kan være med til at skabe iltsvind på to måder hvis de er for mange.
1. Alger respirerer også og bruger ilt – hele døgnet. Men om natten når de ikke producerer ilt kan de opbruge ilten i vandet. Det kan de fleste planter overleve kortvarigt, men ikke fisk og bunddyr der flygter eller dør.
2. Der er for mange alger og de skygger for hinanden og dør. De synker til bunden hvor sedimentædende organismer og bakterier nedbryder algerne – det koster ilt og kan dermed også resultere i iltsvind.
Svingningerne i iltkoncentrationen bliver større i et vandløb med mange alger, fordi der er flere alger til at lave respiration. Det ses om natten når planterne ikke længere producerer oxygen i fotosyntesen.