Diabetes (sukkersyge)

Når den fint afstemte regulering mellem glukagon og insulin går i stykker, har man sukkersyge (diabetes), og blodsukkeret kan ikke holdes konstant.

Der er to typer:

Type 1 diabetes

Det hed tidligere ungdomssukkersyge. Problemet er at bugspytkirtlen ikke kan producere nok insulin, og man må sprøjte insulin ind i blodbanen inden hvert måltid, for at holde blodsukkeret nede. or højt blodsukker kan være livsfarligt.

Vi kan ikke tage det som tablet, fordi insulin er et protein, og det vil blive nedbrudt i maven og tarmn af vores enzymer.

Type 1 diabetes skyldes, at de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen er blevet ødelagt af kroppens eget immunforsvar. En sådan selvødelæggende proces kaldes en autoimmun reaktion.

Sygdommen er delvis genetisk, men derudover skal der en udløsende faktor til for at autoimmuniteten går i gang. Forskere søger stadigvæk efter det udløsende antigen, som kan være en virus eller et andet fremmed stof som sætter diabetes I i gang. Sygdommen kan ikke helbredes, men patienten kan ved injektion af den rigtige mængde insulin leve et normalt liv.

Livsstil som fed mad og manglende motion øger risikoen for diabetes. Hver 20. dansker har diabetes, og det er en fordobling på 10 år. Man mener 200.000 mennesker går rundt med diabetes uden at vide det.

Type 2 diabetes

er den mest almindelige form (80 %). Det blev oprindeligt kaldt ”Gammelmands sukkersyge”, men da unge mennesker også får den, har man skiftet navn. Her er problemet ikke produktion af insulin. Bugspytkirtlen registrerer forhøjet blodsukker og udskiller insulin som den skal, men problemet findes i receptorerne på målcellerne i muskler og lever, som ikke reagerer på insulin, eller kun svagt.

Diabetes II rammer ofte overvægtige personer over 50 år. Man forestiller sig, at et overforbrug af sukker og fedt kan have medført en stor insulinproduktion, som med tiden har gjort cellernes receptorer mindre følsomme over for insulin. Man ved, at arvelige faktorer spiller en afgørende rolle ved type II diabetes. Da det ikke nytter noget at indsprøjte insulin hos personer med diabetes II, består behandlingen i en kostomlægning fra fed og sød kost til mere stivelsesholdig og fiberrig kost. Derved opnår man i løbet af dagen en mere udjævnet blodsukkerkoncentration, som kroppens celler bedre kan optage.

Glykæmisk indeks

Glykæmisk indeks er et udtryk for hvor meget en fødevare hæver blodsukkeret – det er oprindeligt udviklet til diabetikere, så de kunne styre deres indtag af sukker. Har man diabetes, opsøger man mad med lavt glykæmisk indeks – især hvis man har diabetes II. Men det glykæmiske indeks har også betydning for raske mennesker og kan måske modvirke overvægt og diabetes senere i livet. Blodsukker der går som en yo-yo kan forårsage diabetes, og store mængder sukker i blodet på én gang skal jo et sted hen. Kroppen vælger ofte at lagre det – som fedt!

Hvis man spiser rent sukker, har det et indeks på 100, fordi det straks optages i tarmen og kommer ud i blodbanen og hæver blodsukkeret. Jo flere polysakkarider der er i maden, jo langsommere optages sukkeret, og jo mindre belastes blodsukkerniveauet. Et æble har et Glykæmisk indeks (GI) på 38, men søde æbler som pink lady kan sagtens være højere.

Hvidt brød, kager, pommes frites, kartofler og vandmelon har højt GI på over 50. Mælk, grøntsager, fuldkornsprodukter som rugbrød samt bønner og nødder har et lavt GI.

Glykæmisk indeks er reelt et tal for hvor mange mono og disakkarider der findes i maden.

Glukose skal ikke nedbrydes før det optages i blodet, og bliver derfor hurtigt optaget og blodsukkeret stiger hurtigt. Æbler indeholder glukose, men også fibre og nedbrydning tager længere tid og derfor frigives glukosen langsommere til blodbanen.

Skip to content