Nu vil vi gerne bygge den komplementære streng til vores ukendte skabelonstreng, og vi tilsætter en række ting:
– Vores skabelonstreng
– Primer som er et stykke DNA som sætter sig foran det sted vi gerne vil kende koden på.
– Nukleotider til opbygning af den komplementære streng
– DNA-polymerase som er det enzym som sætter nukleotiderne på strengen.
Tilsatte vi ikke andet, ville vi blot gendanne den oprindelige streng, og den specielle ingrediens er:
– floriserende dideoxy-nukleotid, som er bygget sådan at den ikke kan fortsætte kæden af nukleotider, og derfor altid vil være den sidste i rækken.