Sciencedag på KG
DNA - al den information du er bygget af
Vi skal arbejde med DNA i biologi og du får lov til at udvinde dit eget DNA som du får med hjem i et halssmykke.
I hver eneste celle har vi 1,8 meter DNA, som hver koder for omkring 24.000 gener. Det kan være hårfarve, øjenfarve, hudfarve eller krøllet hår, men det kan også være mere alvorlig ting som visse kræftformer, blødersygdom (hvor blodet ikke kan størkne) eller visse psykiske sygdomme. Vi skal lave en øvelse hvor vi skal isolere vores eget DNA og lave et lille smykke af det. Men først lidt om DNA.
Ser vi nærmere på vores celler i et mikroskop ser vi en mørk plet som er kernen – her finder vi DNA som ligger som en klump spaghetti vi ikke kan på øje på.
Den mørke struktur i midten er cellekernen. Billedet er taget fra celler fra kinden – samme type celler som i udtager til forsøget.
Ét tidspunkt i cellens liv bliver DNA tydeligt og kan ses som kromosomer. Et kik ind i kernen vil se ud som billedet til højre. For neden ser du det velkendte snoede DNA, der ligner en stige. Et kromosom er bare en yderst kompakt form for DNA. I forsøget skal vi prøve at fjerne cellen og kernen og pakke DNA’et ud, så vi kan se det. Læg mærke til de ”kugler” som DNA’et er viklet op omkring. De hedder histoner og dem vil vi nedbryde med Protease i forsøget.
I 1953 blev DNA’s struktur opdaget af Watson og Crick. De fandt ud af, at trådene var opbygget af molekylet Deoxyribose Nucleic Acid, som forkortet kaldes DNA. DNA har samme struktur som en vindeltrappe – vi kalder den en alfa-helix. Siderne i vindeltrappen består af deoxyribose (et sukker) og fosfat. Trinene i midten består af fire forskellige baser adenin, cytosin, guanin og thymin, som forkortes til A, C, G og T, de sidder over for hinanden to og to. Du kan se en video af opbygningen af DNA her
Baserne i trinene er ikke var koblet tilfældigt sammen. A er altid koblet sammen med T, og C er altid koblet med G. Brintbindingerne er svage og kan let brydes – det sker ved celledeling og det vil også ske i vores øvelse når vi varmer vores DNA op.
I det danske alfabet har vi 29 bogstaver, og de kan danne ord på mindst et bogstav. DNA har sit eget alfabet på kun 4 bogstaver (A, C, T og G) og alle ord er på 3 bogstaver. Det lyder ikke af meget information med 4 bogstaver og ord på 3 bogstaver, men i blot én celle er der 2,9 milliarder baser, og det er information nok til at lave en bogstabel på 50-70 meter – i hver eneste celle! Det er fordi hvert ord kan sættes sammen i sætninger på flere hundrede ord.
Bogstaverne kalder vi baser, ordene kalder vi aminosyrer (som er byggesten i proteiner) og sætningerne er gener.
Et gen koder for et protein – fx enzymet amylase, som nedbryder stivelsen i de kartofler eller pasta du fik til aftensmad.
Nogle af generne kan du indirekte se på dig selv, og hvert gen kan enten være recessive eller dominerende. Har du både et recessive og dominerende, så er det det dominerende der kommer til udtryk. Det betyder at du kan have gener for både blå og brune øjne, men du vil alligevel få brune øjne.
Øvelsen - isoler dit DNA
i øvelsen skal vi skrabe nogle celler af fra vores kind. Cellerne skal behandles på forskellig måde, så vi fjerner alt der som IKKE er DNA. Til sidst kan vi isolere DNA og fylde det i et halssmykke. Vejledningen får du på papir når du kommer.
