Dannelse af kønsorganer

Udvikling af kønsorganer og hormoners rolle i fosterudviklingen

Udviklingen af kønsorganer hos et foster fra uge 7 til uge 10 styres både af gener og hormoner. Y-kromosom bestemmer kønnet.

Foster uge 7: Udifferentieret stadie

I fosterets tidlige udvikling (uge 7) kan vi ikke se kønnet, og der er både anlæg til kvindelige æggeledere (müllerske kanaler) og mandlige sædledere (wolffske kanaler).

På dette tidspunkt har fosteret to sæt kanaler: Æggeleder (müllerske kanaler), og sædleder (wolffske kanaler). Derudover er der kønskirtler (anlæg til testikler eller ovarier). På dette stadie er fosterets kønsudvikling kun bestemt genetisk, men kan endnu ikke ses.

Hormonernes rolle i kønsdifferentiering

Kønsudviklingen afhænger af, om fosteret har et Y-kromosom. Y-kromosomet indeholder SRY-genet, som igangsætter udviklingen af mandlige kønsorganer ved at fremme dannelsen af testikler.

– Drenge (med Y-kromosom): Hvis fosteret har et Y-kromosom, aktiveres SRY-genet, som starter produktionen af hormonet testosteron i kønskirtlerne, der nu udvikler sig til testikler. Testosteron fremmer udviklingen af sædledere og bitestikler. Samtidig producerer testiklerne hormonet anti-müllersk hormon, som hæmmer udviklingen af æggeledere. Det får fosteret til at udvikle mandlige kønsorganer, herunder penis og sædblære.

 

– Piger: Når der ikke er et Y-kromosom til stede, produceres hverken testosteron eller anti-müllersk hormon i betydelige mængder. Uden disse hormoner forsvinder sædlederne, og de æggelederne (müllerske kanaler) udvikler sig. Det samme gør livmoder og skeden. Kønskirtlerne udvikler sig til ovarier (æggestok), som senere producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron.

 

Foster uge 10: Differentierede kønsorganer

Ved uge 10 ses kønnet tydeligt i kønsorganerne:

– Hos drenge har testiklerne udviklet sig, og de producerer testosteron, som medvirker til at forme de mandlige kønsorganer. Sædlederne er dannet og bitestikler, og penis er under udvikling.

– Hos piger er ovariet (æggestokkene) dannet, og de müllerske kanaler er blevet til livmoder, æggeledere og skede. Æggestokkene vil senere spille en central rolle i produktionen af æg og kvindelige kønshormoner.

Fosterets udvikling af kønsorganer

De mandlige kønsorganer

Penis og erektion

Penis har 3 svulmelegemer, der fyldes med blod og gør den stiv – det kaldes en erektion. Det er ikke en muskel, men tænk på det som en ballon, der pustes op af blod. En lille ringmuskel holder blodet tilbage, så det ikke løber tilbage. Erektion er en nødvendighed for samleje og sker naturligt om natten og ofte om morgenen.

Testiklerne: Sæd- og hormonfabrikken

Testiklerne laver både sæd og testosteron. Testiklerne dannes i maveregionen, men synker ned i pungen før fødslen. I pungen er det køligt – ca. 35 °C – perfekt til sædceller. I puberteten starter produktionen af sædceller, og den kører hele livet. Bliver det koldt, trækker muskler i pungen testiklerne op mod kroppens 37 °C.

Testiklerne indeholder 300 meter sædrør, og her produceres 1000 sædceller pr. sekund!

Sædens rejse

Ved sædafgang rejser sæden fra bitestiklerne gennem sædlederne, forbi prostata og ud gennem urinrøret. Undervejs får sæden hjælp:

  1. Sædblærerne tilføjer basisk væske med sukker og vitaminer – energi til turen.
  2. Prostata giver et hvidt sekret, der booster sædcellerne.
  3. Cowperske kirtler sender basisk slim, der neutraliserer det sure miljø i urinrøret og skeden.

Det sure miljø i urinrøret skyldes mælkesyrebakterier, og det beskytter mod infektioner ved at gøre det svært for fremmede bakterier at slå sig ned.

Fun fact om sæd

Kun 1 % af sæden er faktisk sædceller – resten er hjælpestoffer. Ved sterilisation skæres sædlederne over. Sæd kommer stadig ud, men uden sædceller.

Mælkesyrebakterier skaber et surt miljø,
som beskytter mod infektioner.

Tilsætter energi,
protein og enzymer
til rejsen.
+ basisk væske

Tilsætter basisk slim før udløsning.

Det letter passage for sædceller.

Producerer sædceller og testosteron

Bitestiklerne oplagrer sædceller indtil udløsning

Sædceller dannes i sædrør

Sædcellerne dannes i sædrørene. Kønsstamcellerne laver meiose, hvor de nye sædceller kun har 23 kromosomer. De færdige sædceller lagres i bitestiklerne, hvor de modnes.

I leydigcellerne dannes testosteron, som opretholder den korrekte koncentration i kroppen. Det høje niveau af testosteron giver manden en kraftigere hårvækst og muskelmasse end hos kvinder, der har et langt lavere koncentration i blodet. Kvinder producerer også en lille mængde testosteron i binyrerne og ovarierne (10%)

Hovedet på en sædcelle indeholder 22 autosomale kromosomer + et X eller Y kromosom. Det indeholder også de enzymer, den skal bruge for at trænge ind i ægcellen, hvis den skulle være heldig at nå så langt. I midten af sædcellen findes mange mitokondrier og det fortæller os, at der sker en høj respiration og dermed dannelse af ATP, og det er energien fra ATP den bruger til at svømme med. Animation af sædcelle.

De kvindelige kønsorganer

Kvinden er bygget til at levere et befrugtningsdygtigt æg, og modtage et befrugtet æg i livmoderen i hver menstruationscyklus. Det foregår fra første menstruation til menopausen (overgangsalderen), og det kræver et endnu mere komplekst samspil mellem kønsorganer, nervesystem og hormoner.

I kvindens to æggestokke (ovarier) ligger der allerede ved fødslen 1-2 mio. umodne ægceller, men de svinder ind til ”kun” 400.000, når puberteten begynder. Det er stadig rigelige for kun ca. 400 æg vil modnes – normalt ét for hver menstruation, og kun få stykker vil befrugtes, og endnu færre ende som børn. 1,55 børn for hver kvinde i 2022 – for at være helt præcis.

Ægcellen indeholder ligesom sædcellen 22 autosomer og et kønskromosom. Hos kvinden er cellen også haploid og har 22 autosomer og et X kromosom, fordi meiosen allerede har fundet sted i fosterstadiet. 

Under hver menstruation, hver måned, modnes et æg fra en af de to æggestokke (ovarier). En follikel i ovariet modnes i hver cyklus. En follikel består af ægget, men de fleste celler omkranser ægget som støtteceller, der producerer hormoner.

 I takt med at folliklen vokser og modnes kommer den tættere på overfladen af ovariet, og ved ægløsning brister folliklen og ægget frigives fra ovariet og vandrer mod æggeledertragten og videre ind i æggelederen. Nu kan det befrugtes.

Siderne på æggelederen har fimrehår (cilier) og en ringformet glat muskulatur i væggene. Ved fimrehårenes bevægelser, og musklernes peristaltiske bevægelser, føres ægget frem til livmoderen, hvor det enten sætter sig fast, hvis det er befrugtet, eller fortsætter ud ved menstruation. Hvis ægget befrugtes sker det i den første 1/3 af æggelederen, så det sker tids nok til at stoppe menstruationen.

Tilbage i ovariet stopper follikelcellerne ikke udviklingen efter ægget er sendt af sted – de vokser og deler sig til en kirtel. Kirtlen begynder at producere kønshormonerne østrogen og progesteron, som den sender ud i blodbanen – follikelcellerne har nu skiftet navn til ”Det gule legeme”.

Livmoder

Livmoderen består af glat muskulatur. Glat muskulatur styres af det autonome nervesystem og er uden for viljens kontrol. Livmoderens muskelsammentrækninger har stor betydning ved menstruation og fødsel (veer), fordi sammentrækningerne kan lukke af for blødninger, så kvinden ikke mister for meget blod. Livmoderen munder ud i livmoderhalsen, der ender i skeden. Skedens sider indeholder også glat muskulatur, og her er der et surt miljø, der holder fremmede mikroorganismer væk. Skeden fodrer bakterier med kulhydratet glykogen, og bakteriernes restprodukt er mælkesyre (laktat), som gør miljøet surt. Ved at have pladsen fyldt op med harmløse bakterier, er pladsen taget, når der kommer skadelige mikroorganismer forbi. Skedens munding er omgivet af ydre og indre kønslæber. Jomfruhinden er ikke en hinde i skeden, men mere en krans med en åbning. Den lukker ikke helt til, da der skal være passage for blod og slim fra menstruationen. Den brister somme tider ved første samleje og afgiver lidt blod, men kan ofte briste før ved fx sport.