Vandløbets selvrensende effekt

Vandløbet virker som en renseanlæg, og hvis ikke mængderne af organisk forurening og gødning bliver for kraftig kan dyr, alger og bakterier selv fjerne de skadelige effekter af forureningen. Det kaldes vandløbets selvrensende effekt.

Vandløbsgrafen viser vandløbets selvrensende effekt. Det starter mod venstre, hvor den primære forurening tilfører organisk stof – det kan fx være urenset spildevand eller udledning af foderrester fra et dambrug (fiskefarm). Nederst i figuren ser vi det blå tal ”7”, som kendetegner det rene vandløb. Punktet hvor forureningen sker ryger det ned på ”1”, men så arbejder det sig langsomt op mod ”7” igen ned langs vandløbet. Dét er vandløbets selvrensende effekt. 

Selvom vi her ser vandløbets selvrensende effekt er alt ikke som før! Selvom den primære forurening er nedbrudt, så er der nu en højere koncentration af næringssalte. Næringssalte forsvinder ikke og vil være opløst i vandet.

Dyr i vandløbet

Inden forureningen ser vi rentvandsdyr som vårflue, døgnflue og slørvinge. De har høje krav til ilt, og når de kan leve der vidner det om iltrigt og rent vand. Forureningen sætter ind og de forsvinder. Rottehalen tager over og det er et sikkert tegn på dårlige iltforhold for snablen stikker den over vandet for at få ilt fra luften. Dansemyggene og børsteorm tager over – de kræver en lille smule ilt som de kan opfange med deres tynde hud og røde hæmoglobin der binder ilten. Efterhånden som vi bevæger os ned af vandløbet bliver vandbænkebideren mere hyppig – iltindholdet er tåleligt og føden rigelig fra det organiske stof. Vi støder nu på vårfluelarven og til sidst døgnflue og slørvinge og den selvrensende effekt har bragt os op på forureningsgrad 7 igen. Tangloppen er en generalist der kan leve under meget forskellige iltforhold, og derfor ses den ved forureningsgrad 3-7. Det gør den til en dårlig indikatorart.

Ilt og organisk stof

BI5 er høj når forureningen sætter ind – det skyldes det organiske stof der forurenes med, og det bekræfter en høj mængde organisk stof. Det falder ned igennem vandløbet fordi det nedbrydes af smådyr, men især bakterier. Bakteriernes respiration kræver ilt, og derfor ser vi et kraftigt fald iltniveauet. Det retter sig ned gennem vandløbet pga. stigende mængde alger og bundplanter der laver ilt ved fotosyntesen.

Gødning

Hvis vi ser på de øjeblikkelige ændringer i næringssalte ved forurening ser vi at der ikke tilsættes nitrat, men en vis mængde fosfat og ammoniak. Men de stiger! Stigningen i fosfat stammer fra det ATP og DNA der er indbygget i det organiske stof, og når det nedbrydes frigives fosforen. Det samme sker med nitratforbindelserne, men når det organiske stof nedbrydes, så dannes der først ammoniak – derfor stiger den først. Lidt forskudt har vi nitraten, og det er fordi ammoniakken først skal omdannes til nitrit og dernæst nitrat i nitrifikationen. (se nitrogenkredsløbet).

Alger

Bakterierne starter med en høj koncentration og falder konstant ned igennem vandløbet, og det sker i takt med at det organiske stof bliver nedbrudt. Der kan være tale om forskellige bakterier – fx i forureningsgrad 1 hvor iltforholdene er så ringe at kun anaerobe bakterier kan overleve. Lammehaler er kolonier af bakterier der lever i stærkt forurenede vandløb, de kan nogen gange ses ved kloakudløb. Algerne begynder at tage til i antal ved forureningsgrad 2 hvor vandet er klart nok til at der kan ske fotosyntese, og masser af næringssalte. De bliver afløst af øvrige vandplanter, som er planter der vokser på bunden af vandløbet. Det kræver klart vand at vokse under vandet så der kommer lys nok til bladene. De fastsiddende planter overtager algernes rolle, og det skyldes at de er bedre til at konkurrere om næringssaltene som bliver stadig færre ned igennem vandløbet. I forureningszone 5 og 6 bliver også næringssaltene begrænsende faktor for planterne.

Forureningsindeks

Nederst ser vi både tal 1-7, farver og romertal. Det er et udtryk for at der er flere forureningsskalaer, men vi holder os til 1-7.