Hormonforstyrrende stoffer og ufrivillig barnløshed

Flere og flere par lider af barnløshed – dvs. de uden helt har forsøgt at få børn af naturlig vej i 3 år. Den største årsag er, at kvinder i snit er 28 år, når de får deres første barn, og det bliver sværere at få børn med alderen. Det skaber behov for hjælp fra behandlingsklinikkerne, som de seneste 15 har skabt store fremskridt i behandlingen af barnløshed.

Antallet af ufrivilligt barnløse par ligger på 10% og 15 % og måske højere. I 1997 var 4 % af alle nyfødte kommet til verden ved kunstig befrugtning. I 2010 var tallet 8 %, så I snit sidder der to i din klasse, der er kommet til verden med hjælp.

Alder er den største, men ikke eneste grund til nedsat fertilitet. Mænd får ringere og ringere sædkvalitet uden at vi helt ved hvorfor. En del af årsagen kan være hormonforstyrrende stoffer, som er massivt tilstede i vores hverdag, men vi kan ikke præcist pege på hvilke stoffer der er farlige, da det er vanskeligt at undersøge.

Som det ses af oversigten i skemaet kommer stoffer med østrogen virkning fra mange forskellige kilder.

Stofferne kan både virke som østrogener, men de kan også hæmme naturlige hormoner – begge dele vil skabe en ubalance i hormonerne.

Hvis en gravid kvinde bruger en creme med østrogenlignende stoffer, vil stofferne trænge ind i blodbanen og bane sig vej igennem moderkagen til fosteret, som bliver påvirket. Stofferne kan ramme østrogenreceptorerne i hypotalamus, og sænke produktionen af FSH. Det vil hæmme dannelse af sertolicellerne i testiklerne. Det er alvorligt, fordi det nedsætter produktionen af det Müllerske hæmstof, der gør at et foster med XY udvikler sig til en dreng. Resultater kan være deforme kønsorganer i kvindelig retning. En anden konsekvens af færre sertoliceller er en mindre aktivering af leydigceller, der skulle producere testosteron. Testosteron betyder færre mandlige træk og nedsat frugtbarhed.

Virkning af østrogenlignende stof

Hormoner dannes i kirtler og frigives til blodbanen. De fleste er bundet til transportproteiner og påvirker ikke kroppen. Et fremmed hormon (gult) vil ikke bindes til transportproteinet, og derfor virke ekstra kraftigt.

Både østrogen og testosteron findes hos begge køn, men østrogenlignende stoffer påvirker drenge og mænd kraftigst. Over 95 % af kroppens østrogen er bundet til transportproteiner i blodet og er ikke virksomme – det fungerer som et lager. De sidste 5 % findes i blodet og virker på målcellerne, hvor det kan påvirke kønsdannelsen ved at aktivere bestemte gener. Problemet med østrogenlignende stoffer er, at de binder sig meget dårligt til transportproteinerne og derfor frit kan påvirke målcellerne. Det betyder at selv en minimal koncentration af østrogenlignende stoffer vil have en langt større virkning end naturlige hormoner vil have.

KUNSTIG BEFRUGTNING IVF

Efter barnløshed i 3 år tilbydes man i Danmark reagensglasbefrugtning også kaldet IVF (In Vitro Fertilisation).

 

Behandlingen består af en kraftig hormonkur der øger FSH og anti-LH, så folliklen udvikler sig, og det modne æg kan udtages fra ovarierne. Hormonbehandlingen modner flere æg på samme tid. Der er bivirkninger ved hormonbehandlingen som hovedpine, vægtøgning, humørsvingninger og synsforstyrrelser.

Æg udtages, når folliklen har en diameter på ca. 18 mm. En meget tynd nål føres igennem skeden og ind i ovariet og suger de modne follikler ud. Der er normalt kun æg i 4 ud af 5 follikler. Kvinden modtager hormonbehandling, så FSH øges. På den måde modnes flere æg.

Æggene befrugtes med frisk sæd fra enten partneren eller donorsæd, som kan købes. Ved at centrifugere sædprøven koncentreres sædcellerne, så befrugtningen er lettere (kun 1 % af en portion er sædceller). Sæden behandles, så de mest aktive sædceller udvælges. På den måde efterlignes det naturlige kapløb mod ægget. Hvis man udvælger en sædcelle, som ikke kan svømme, risikerer man at føre de skadede gener videre til næste generation, som måske også vil have dårlig sædkvalitet.

Hvert æg får tilsat 100.000 sædceller, og det giver god chance for befrugtning inden for et par timer. Ægget ændrer udseende, og man ser to lyse cirkler som er prokerne, og når de er smeltet sammen til en, er befrugtningen fuldendt. Æggene er nu diploide og begynder at dele sig, og efter 2 dage vil de have delt sig 1, 2 eller 3 gange og indeholde 2, 4 eller 8 celler. 2-3 af de bedst udviklede celleklumper udvælges og lægges op i kvindens livmoder vha. et plastikrør. De resterende æg fryses ned i maksimalt 5 år og kan bruges hvis det første forsøg mislykkes.

Barnløshed skyldes ofte klamydia hvor æggelederne er vokset til. Her udtages modne æg fra ovarierne til reagensglasbefrugtning.

Når de befrugtede æg er lagt op i livmoderen, foretages der igen en hormonbehandling, og denne gang med progesteron for at hæve chancerne for at ægget ikke bliver udstødt fra livmoderen.

Resultaterne af IVF-behandling bliver bedre og bedre. I 2000 fødte 20-25 % af de behandlede kvinder børn. I dag er det 40 %, men det afhænger meget af alderen. Er man under 30 år er succesraten over 60 %, men er man over 40 år er den under 20 %. 10 % får tvillinger, fordi der lægges flere æg op ad gangen, og snittet for tvillinger er normalt kun 2%. Metoden er dog i dag så effektiv at man ofte kun lægger ét befrugtet æg op i livmoderen.

Ved ringe bevægelse af sædceller sikrer sig at den når frem ved mikroinseminatin. En injektionspipette indføres i ægcellen og sædcellen afleveres inde i ægcellen.

Er problemet mandens dårlige sædkvalitet, men her kan der udføres mikroinsemination. Man fisker en aktiv sædcelle ud fra en sædprøve og fører den direkte ind i ægget. Ved mikroinsemination befrugtes og udvikles ca. 60 % af æggene.

Er sædkvaliteten kan man købe sæd fra en donor, og selvom donor er anonym, er der er mange valgmuligheder for egenskaber hos donor.

Ved insemination placeres gerne flere millioner oprensede sædceller direkte i kvindens livmoder ved hjælp af et tyndt plastikrør. 

Oversigt over muligheder for behandling mod barnløshed. Flere er forbudt i Danmark, men kan foretages i udlandet.