Springlaget

Om sommeren sker der opvarmning af overfladevandet, men solens stråler når sjældent langt ned i søen. Derfor kan man opleve 20-25 grader varmt vand i overfladen og kun 10 grader varmt vand ved bunden. Det er et springlag, og det har stor betydning for kredsløbene af næringsstoffer og oxygen i dybe søer.

Lagene blandes kun dårligt, fordi varmt vand har en lavere massefylde (densitet) end det kolde bundvand. Derfor ligger springlaget nærmest som et glaslåg i vandet, og spærrer for at næringsstoffer kan trænge op til overfladen, og oxygen kan trænge ned til bunden. En situation med vand der er overmættet af oxygen ved overfladen, samtidig med at der er iltsvind ved bunden, er ikke ualmindelig.

Springlaget holder næringsstofferne adskilt

Bakterier og dyr nedbryder det døde organiske materiale fra bl.a. algerne, og bruger oxygen – derfor er oxygenkoncentrationen lav dernede, og springlaget forhindrer oxygen fra de øvre vandmasser i at nå ned og ilte vandet. Mange dybe søer oplever iltsvind ved bunden om sommeren. Fosfat, nitrat og ammonium findes i høj koncentration ved bunden. Årsag: alger nedbrydes og næringsstofferne frigives fra det organiske stof. De kan ikke optages igen, da der ikke lever alger på bunden, og springlaget forhindrer næringsstofferne i at nå op i de øvre vandlag. Næringsstofferne kan derimod være begrænsende faktor i de øvre vandmasser.

Måler vi ned igennem en vandsøjle i en dyb sø med springlag, ser vi hvordan stofferne fordeler sig. 

Mesotrof sø

I foråret begrænses væksten også af manglende lys og lav temperatur (1). I foråret sker en kraftig opblomstring (2), men i april/maj sker der et fald som kan skyldes to ting. Zooplankton har formeret sig og spiser algerne. En del af algerne kan også synke ned under springlaget. Der er mangel på nitrat til en ny opblomstring.

 I august er vandet varmt og vi ser en opblomstring af cyanobakterier (4). De fixerer N2 til nitrat og er ikke begrænset af manglende næring. I efteråret ser vi en “efterårsopblomstring” (59. Det er fordi springlaget bliver brudt, og næringsstofferne fra bunden kommer op til lyset. Opblomstringen bliver dog ikke så kraftig som i foråret, fordi dagene er kortere og det manglende lys begrænser væksten. (6) Dagene bliver korte og temperaturen falder og det hæmmer væksten.

Der er forskel på opblomstring af alger i søer.

Eutrof sø

Den første grønne eutrofe sø har rigeligt med næringsstoffer. Væksten begrænset af lav temperatur og manglende lys (1). i februar og marts bliver der varmt og lyst og der sker en voldsom vækst (2). Der er rigeligt med næringsstoffer i den eutrofe sø, og det er først i efteråret (6) lyset begrænser væksten. 

Oliotrofe sø

Den oligotrofe sø er begrænset af næringsstoffer hele året. Der kommer en lille opblomstring om foråret, men næringsstofferne bliver hurtigt opbrugt. Resten af året er algerne begrænset af manglende næringsstoffer.

Alger formerer sig hurtigere end zooplankton. Derfor ser vi først en kraftig opblomstring af alger, og først senere i april ser vi at dafnier og vandlopper bliver talrige og græsser algerne. Det samme sker ved opblomstringen af alger i august og oktober.

Nitrat og fosfat er de vigtigste næringsstoffer. Om vinteren er koncentrationen høj, fordi de ikke er bundet i algerne. (1) når lys og varme booster algeopblomstringen bruges både nitrat og fosfat, som er begrænsende faktor igennem sommeren (2). Der kommer lidt nitrat fra cyanobakterierne i august, og både nitrat og fosfat stiger i efteråret (4) fordi springlaget brydes og det næringsrige bundvand komme op i lyset.