Plantecellens opbygning
Planteceller er stive pga. en ydre cellevæg af cellulose. Cellulose finder vi i papir og træ. Plantecellerne er ofte firkantede, og ligger som mursten i en mur. Inde i plantecellerne findes en stor vandfyldt blære, en vakuole, som medvirker til at skabe et tryk, saftspændingen (turgurtryk), som holder mange urteagtige planter oppe. Trykket i cellerne dannes ved osmose, fordi cellerne har højere saltkoncentration inde i cellerne end udenfor. Grønkornene (kloroplaster) indeholder det grønne farvestof klorofyl, og det er her fotosyntesen sker. Planteceller har også en cellemembran som holder styr på hvilke stoffer der må komme ind og ud af cellen, men den ses ikke i et mikroskop fordi den er trykket tæt op at indersiden af cellevæggen. Ved at tilsætte salt til planteceller øges saltkoncentrationen udenfor cellerne så vandet trænger ud af cellerne ved osmose. Så kan man se cellemembranen som en ”sæk” med grønkorn
NETTO- OG BRUTTOPRIMÆRPRODUKTION
Stivelse som energilager
Fotosyntesen sker i grønkornene. Vand og CO2 optages, mens ilt afgives. En del af den glukose den danner bruges igen til respirationen i mitokondriet for at danne ATP til cellens processer. Men respirationen sker også om natten og om vinteren, hvor der ikke sker fotosyntese. Derfor har den brug for et energilager – her bruger planter ofte stivelse. Det er i øvrigt det energilager vi udnytter, når vi spiser kartofler og korn.
Netto og brutto produktion
Al det glukose planten danner ved fotosyntesen kaldes BruttoPrimærProduktion, men det er jo ikke det hele der bliver til plante for noget af det bliver forbrændt i respirationen (R). Det som er til overs kan planten bruge til at vokse og den del kaldes NettoPrimærProduktion (NPP).
En anden måde at se det på er at opfatte den plante du kan som som NPP, for det er jo det som er til overs efter der er brugt glukose til respirationen.
Det kan formulere i ligningen herunder.
Fødeeffektivitet - energitab op igennem fødekæden
Hvordan 1000 kg alger bliver til 1 kg gedde
Kredsløbet fra alger til gedder viser energiflow op igennem fødekæden. Vi opdeler hvert led i fødekæden i trofiske niveauer.
1. trofiske niveau er primærproducenterne fytoplankton (alger) og bundplanter.
2. trofiske niveau er vandlopper og dafnier.
3. trofiske niveau skaller, brasen og små aborrer.
4. trofiske niveau gedder og sandart.
Hvis dyreplankton spiser 1000 kg alger, så bliver det kun til 100 kg dyreplankton – altså kun 10 %. Resten forsvinder til respiration hos algerne, og de alger der dør og falder til bunden hvor de nedbrydes. Vi siger at fødeeffektiviteten er 10 %.
Det næste trofiske niveau er skallerne og de spiser 100 kg alger, men det bliver kun til 10 kg fisk – resten går til respiration og nedbrydning. Nu spiser fjerde trofiske niveau skallerne, men igen kun med en fødeeffektivitet på 10% og derfor er der kun ét kg gedde selvom vi startede med 1000 kg alger.
Fødeeffektiviteten kan være både højre eller lavere, men en grov tommelfingerregel siger 10%.
Fødekæden er ikke helt realistisk, da der snarere er tale om et fødenet, for en art kan spise flere forskellige dyr fra flere trin i pyramiden.
Til overvejelse
Hvis alle mennesker i verden blev vegetarer ville der være mad til alle, fordi man ikke mister energi igennem de trofiske niveauer, når man spiser okse- og svinekød.
I bunden af figuren ser vi NPP og BPP.
BPP er som tidligere ALT hvad der er produceret.
Men der forsvinder noget til respiration og tilbage har vi NPP som er de alger der enten spises af næste trofiske niveau eller synker til bunds og rådner.