Mikroskopi af dyre-, plante- og bakterieceller

- Mikroskopi af dyre-, plante- og bakterieceller

Formål

  1. at lære at arbejde med et lysmikroskop og at fremstille præparater, det vil sige prøver der er klar til at blive mikroskoperet.
  2. at iagttage og sammenligne udseendet og opbygningen af dyre-, plante- og evt. bakterieceller.

Mikroskopet

Et mikroskop er beregnet til at undersøge små ting (objekter) der er for små til at kunne ses med det blotte øje. Her ses et lysmikroskop. Der findes også elektronmikroskoper til at se endnu mindre ting.

Objekt- og dækglas

Præparatet placeres på objektglasset og dækkes med dækglas.

Hvordan ser et mikroskop ud?

Både dyreceller og planteceller er såkaldte eukaryote celler. Det betyder at de indeholder en kerne med DNA. De indeholder også mitokondrier, som er de organeller hvor cellens respiration foregår.

De dyreceller (eukaryote) du skal se, er celler fra kinden i din egen mundhule. Hvis du er heldig, kan du også se bakterieceller der lever i mundhulen. Du kan være heldig at se dem som klynger af små prikke ved siden af menneskecellerne.

Bakterier

Er vi heldige kan vi se bakterier også kaldet prokaryote. De adskiller sig fra eukaryote celler dels ved at være 10-100 gange mindre, og de har hverken kerne eller mitokondrier. Alle cellens stoffer, herunder DNA, befinder sig frit i cellens cytoplasma (cellevæske).

Planteceller adskiller sig fra dyreceller ved:

  • De indeholder kloroplaster (grønkorn) Det er i grønkornene fotosyntesen foregår
  • Store vakuoler (væskefyldte hulrum), vakuolerne medvirker til at regulere plantens indre tryk (turgurtryk), så den ikke bliver slatten.
  • Stiv cellevæg lavet af cellulose uden for cellemembranen. Cellevæggen udgør et skelet for planten og gør at planteceller er mere hård end dyreceller.

Plantecellerne er fra planten vandpest som har meget tynde blade der kun består af to cellelag og det gør det lettere at se, fordi lyset trænger igennem cellerne.

Fremgangsmåde

Mikroskopi af mundhuleskrab

Materialer

  • Mikroskop + tilbehør (objektglas, dækglas, engangspipetter, evt. linsepapir hvis okularet er beskidt)
  • Tændstikker
  • Bunsenbrænder
  • Methylenblåt (farver dyreceller)
  • Vandpest
  • Pincet
  • Saltvand

1. Skrab med en træpind på indersiden af kinden. Dup skrabet i en dråbe vand på et objektglas, så dråben bliver lidt grumset. Skrab gerne flere gange.

Sådan samler du cellerne

2. Opvarm objektglasset forsigtigt over en gul flamme fra en bunsenbrænder. Vandet skal fordampe, men ikke koge. Bliv ved til det er tørt. Hvis glasset bliver sodet, så tør det af med papir.

3. Dryp en dråbe methylenblåt på præparatet (det gør farverne tydeligere) så det dækker hele den vide plamage. Lad det stå i 2 min. og skyl derefter forsigtigt med vanddråber, så der kun er lidt blåt i kanterne. Undgå at få farve på hud eller tøj. Brug evt. kittel. Kommer der vand på undersiden af objektglasset, så tør det af med papir.

4. Tilsæt en dråbe vand på et objektglas og sæt forsigtigt et dækglas over, som skal dække præparatet.

Sådan tørrer du

5. Anbring glasset på objektbordet og hold det fast med en fjederarm. Nu skal glasset ikke røres igen.

6. Begynd altid med en lav forstørrelse (lille objektiv), og drej derefter til et større. Der justeres skarpt på grov- og finskruen på højre side. Der er 100x på nogle mikroskoper, men dem skal i ikke bruge. Gå op til 40x

7. Du kan nu søge rundt i præparatet ved at flytte objektglasset ved at skrue på de to styreskruer.

Sådan fastgør du glasset

Ekstra justeringer af lys

Fotografer de celler du ser så godt som muligt. Angiv cellemembran, cytoplasma og cellekerne på tegningen af de humane celler. Måske ser du også bakterieceller som kan ligne små cocktailpølser. Vurdér størrelsesforskellen mellem bakterier og humane celler.

Sådan tager du billeder

Mikroskopi af vandpestblade

  1. Tag med pincet et frisk lysegrønt blad nær skudspidsen af en vandpestplante.
  2. Anbring det i en vanddråbe på et objektglas, og læg et dækglas hen over dråben.
 
  1. Iagttag væskestrømninger i planten og vurdér antallet af kloroplaster (grønkorn) i hver celle.
  2. Tegn eller fotografer plantecellerne. Find cellevæg, cellemembran, cytoplasma, kloroplaster og evt. vakuole og cellekerne på tegningen af plantecellerne. Find information på websiden om celler.
  3. Til sidst tilsætter du lidt saltvand til vandet omkring bladet. Vent min 5 minutter. Observer og tegn/fotografer plantecellerne – hvad sker der? Saltet kan suges ind under dækglasset ved at tilsætte saltvand i den ene side og suge med tør køkkenrulle i den anden side.
waterweed, plant cell, mikroskopieren

Databehandling

  1. Hvad er størrelsesforholdet mellem de humane celler og bakterier?
  2. Hvorfor tror du ikke dyreceller har cellevæg?
  3. Hvilke fordele og ulemper kan mennesket have af bakterier i mundhulen?
  4. Hvad er forskellen på en prokaryot og en eukaryot celle?
  5. Hvad skete der med plantecellerne da i tilsatte salt? Giv en forklaring. Find info her.
  6. indsæt (eget) foto eller tegning af de to celler.

Hent arbejdsarket du skal aflevere