Lungerne

I lungerne foregår udveksling af ilt og kuldioxid. Lungerne rummer 4-6 liter luft, hvilket svarer til mængden af luft i en basketball. Lungevævet består af små luftfyldte hulrum, alveoler, i hvis vægge kapillærerne ligger tæt. Opdelingen af lungevævet i små alveoler giver lungerne en enorm indre overflade, 60-80 m2, eller under halvdelen af en tennisbane. Denne opbygning sikrer en meget stor kontaktflade mellem kapillærernes blod og alveolernes indåndingsluft, der kun er adskilt af nogle tusindedele af en millimeter. Herigennem foregår diffusionen af O2 og CO2.

Ind- og udånding styres af lungemusklerne som er muskler mellem ribbenene samt mellemgulvet. Lungerne selv indeholder ingen muskler. To hinder sørger for at lungerne hænger ved ribben og mellemgulv. Mellem de to hinder findes et tyndt lag væske, som tillader de to membraner at glide over hinanden ved ind- og udånding. Samtidig bevirker væsken, at de to lungehinder klæber til hinanden. Hvis man prøver at komme en dråbe vand på en glasplade, og lægger en anden glasplade ovenpå, vil de to glasplader kunne forskydes mellem hinanden, men de kan ikke rykkes fra hinanden. Hvis der kommer luft mellem de to hinder, vil lungerne falde sammen, de punkterer.

Ved indånding trækker åndedrætsmusklerne sig sammen og løfter brystkassen, så rumfanget i brysthulen øges. Det bevirker, at der suges luft ind i lungevævet. Under udåndingen slappes åndedrætsmusklerne, og luften i lungerne presses ud igen. Luften kommer via næse og mund ned i luftrøret, der deler sig i to bronchier, en til hver lunge. Bronchierne forgrener sig i små bronchioler, der munder ud i små drueklaselignende alveoler. Både luftrør, bronchier og bronchioler er forsynet med bruskringe, som holder luftvejene åbne. Det er samme system, man ser i en støvsugerslange.

Lungerumfang

Lungerne rummer gennemsnitlig 5-6 liter luft hos unge raske mænd og 4-4,5 liter hos unge raske kvinder. Lungevolumen afhænger af bygning, alder og helbredstilstand. Under vejrtrækning i hvile bliver lungerne langt fra fyldt med luft.

Normalt indeholder lungen 2,7 liter luft efter en indånding, og 2,2 liter efter en udånding. Den mængde luft, der passerer lungerne, ved ind- og udånding i hvile, er således ca. 0,5 liter (åndingsluften). Antal åndedrag pr. min er i hvile ca. 15 (respirationsfrekvensen), og dermed bliver den mængde luft der ind- og udåndes pr. minut 6-8 l (lungeventilationen). Heraf vil ca. 0,15 liter befinde sig i luftvejene (luftrør, bronchier), og det er derfor kun ca. 0,35 l frisk luft, der når lungerne pr. åndedrag. Lungerne tømmes aldrig helt for luft.

Den mængde luft, der kan presses ud af lungerne efter en maksimal indånding, kaldes vitalkapaciteten. Man bruger sjældent mere end halvdelen af vitalkapaciteten, selv når man trækker vejret dybt ved hårdt arbejde. Vi vil i stedet trække vejret hurtigere for at få mere ilt til kroppen (forpustet). Da lungerne aldrig er tomme for luft, vil transporten af ilt og kuldioxid mellem alveoler og kapillærer fortsætte, selv efter en maksimal udånding. På den måde bliver koncentrationen af ilt og kuldioxid i blodet næsten konstant under en respirationscyklus.