Den videnskabelige basismodel

Basismodellen forklaret

1. Hvilket spørgsmål?

Stil et spørgsmål du vil besvare. fx.

– Er der en sammenhæng mellem den faldende storkebestand og det faldende fødselstal i Danmark?

Vigtigt: Spørgsmålet (problemformuleringen) skal have et svar. Du må aldrig skrive “om” atomkraft.

Test dit spørgsmål ved at fuldføre sætningen: “konklusionen på mit spørgsmål kan være at…”

Hvis du dropper det trin, så vil din opgave blive dårlig, og det vil tage længere tid at skrive den. Så brug et par minutter på den her test.

2. Hvordan gå til det? (hvordan vil du besvare spørgsmålet)

Hvor vil du finde viden til at besvare spørgsmålet? fx. Gå ud og lave optælling af storke, finde statistikker på fødselstallet i Danmark igennem de sidste 30 år? Finde forklaringer i eksperimenter der er lavet af forskere. 

Vigtigt: Basismodellen er kun overordnet og ikke tilstrækkelig til en eksamen. Du skal dykke ned i fagenes konkrete metoder. fx biologi.

3. Hvorfor gør det sådan?

Du bruger en metode, fordi du tror den kan hjælpe dig til et svar. En dum metode her vil være at interviewe en børnehave, eller skære en stork op for at få svar. Du skal til eksamen kunne forklare hvorfor du har valgt den eller de metoder du har brugt i opgaven. 

Nogle gange kan man ikke selv bruge metoden, men så må man nøjes med at forklare hvordan forskere har arbejdet med metoden. Det kan være kostbare forsøg, eller forsøg som strækker sig over mange år.

4. Hvad kan gå galt?

Enhver metode kan risikere at give dig et forkert svar. Måske er kilden upålidelig, måske er der slet ikke en sammenhæng mellem storkebestand og fødsler, selvom fødselstallet falder hos dem begge. Det er godt til eksamen, hvis du forholder dig kritisk til metoden.

Højst sandsynligt finder du også andre forklaringer på dit spørgsmål, som ikke fik fanget under punkt 2. og så står du med en mangelfuld undersøgelse. Derfor skal du tage endnu en runde i hjulet. Fortsæt indtil dit spørgsmål er grundigt besvaret. 

Vær kritisk!

Hvis du fx har brugt spørgeskemaer, og spurgt deltagerne om hvad de synes om spørgeskemaer, så bør du overveje om svarene er repræsentative og pålidelige. Det tæller altid positivt hvis du til eksamen både kan forklare hvad metoderne kan, men også hvad de ikke kan forklare.

Skip to content