Diabetes og regulering af blodsukker

Det er livsvigtigt at blodsukkeret holdes konstant, men det er en kompliceret opgave når vi den ene time drikker en cola med højt sukkerindhold som går hurtigt i blodet, og timen efter sidder sultne med lavt blodsukker og venter på middagsmad.

Det har bugspytkirtlen styr på.

Bugspytkirtlen har endokrine celler, som sender hormoner ind i blodbanen. Cellerne er samlet i kirtler, som hedder de Langerhanske øer, og de udgør ca. 2 % af bugspytkirtlens vægt.

De Langerhanske øer, er opbygget af to typer celler.

– α-celler som producerer hormonet glukagon, der hæver blodsukkeret

– β-celler som producerer hormonet insulin, der sænker blodsukkeret.

Begge hormoner er peptidhormoner, som er opbygget af aminosyrer. I samarbejde sørger de to hormoner for homeostase, så der ikke kommer store udsving i sukkerkoncentrationen i blodet. Hvis ikke hormonerne kan holde de udsving under kontrol, vil man have diabetes (sukkersyge).

Bugspytkirtlens Langerhanske øer. De exokrine kirtler udskiller stoffer ud til tarmen. De endokrine celler er de langerhanske øer som producerer insulin og glukagon der sendes ind i blodbanen. β-cellerne udskiller insulin der sænker blodsukkeret og α-celler producerer glukagon der hæver det.

Kirtler som udskiller hormoner IND i blodbanen – fx. insulin og glukagon.

Kirtler der udskiller stoffer ud af kroppen. fx enzymer til tarmen, svedkirtler og tårekirtler.

Sukkers vej i kroppen

Efter et måltid optages sukker igennem tyndtarmen og blodsukkeret stiger. Den stigning mærker β-cellerne i bugspytkirtlen, og vesikler med insulin vil smelte sammen og tømmes ud i blodbanen, og vil nu pumpes med blodet rundt i kroppen til det når sine målceller i lever og muskler.

Der findes insulinreceptorer mange steder i kroppen, men mest i muskel, lever- og fedtceller, hvor de modtager besked fra insulin om at optage glukose fra blodet.

Glukose er et stort molekyle, der ikke kan diffundere igennem en cellemembran, så de må fragtes ind på en anden måde. På overfladen af membranen på fx muskelcellerne er der transportproteiner, der sender glukosen ind i cellen. Når insulin bindes til receptorerne på cellens overflade, bliver der dannet flere transportproteiner i membranen, og der optages mere glukose fra blodet. Når glukosen optages i muskler og lever falder sukkerkoncentrationen naturligvis i blodet. Insulinet vil også sætte gang i cellernes dannelse af glykogen, som fungerer som et energilager til senere. Glykogen minder om stivelse i planter. Cellerne sætter monosakkariderne (glukose) sammen til polysakkarider (glykogen).

Regulering af blodsukker

Mekanisme for sænkning af blodsukker:

1. blodsukker stiger

2. β-cellerne i bugspytkirtlen aktiveres

3. β-cellerne udskiller insulin

4. Insulin pumpes rundt i kroppen

5. insulin binder sig til målceller i muskler med insulinreceptorer.

6. celler i lever og musklen pumper sukker ind i cellerne, så blodsukkeret falder udenfor.

7. Sukkeret bygget om til polysakkaridet glykogen, som en energilager til når blodsukkeret falder.

Nogle timer efter et måltid bliver vi sultne igen og blodsukkeret begynder at falde – sukkeret bliver brugt til respiration og nyt kommer ikke til. Hormonet glukagon øger blodets koncentration af glukose og fedtsyrer, så kroppens celler hele tiden også mellem måltiderne får tilført glukose.

Nu går den modsatte mekanisme i gang for at hæve blodsukkeret.

1. Det lave blodsukker stimulerer α-cellerne til at frigive glukagon til blodet.

2. Glukagons målceller sidder på lever- og fedtvævsceller, og glukagon får cellerne til at hæve blodsukkerniveauet. Dvs. glukagon virker modsat insulin. Det sker ved at glukagon giver cellerne besked på at frigive glukose ved at nedbryde lageret af glykogen, og sende det ud som glukose i blodbanen.

3. Blodsukkeret stiger nu igen til normalt.

Insulin og glukagon opretholder kroppens homeostase nogenlunde konstant, selvom vi har flere timer imellem måltiderne.

Hjerneceller kræver specialkost og kan kun leve af glukose og mælkesyre. Hjernen forbrænder i snit 100 gram glukose i døgnet, og det er meget i forhold til hjernens størrelse.

De endokrine kirtler samarbejder også, og udsættes du fx for en fare vil hormonet adrenalin pumpes ud fra binyrerne og sætte kroppen i alarmberedskab. Glykogen i lever og muskler nedbrydes, og adrenalinet vil hæmme udskillelsen af insulin fra bugspytkirtlen, og det vil øge blodsukkerkoncentrationen. Det giver mere energi til en evt. kampsituation.

Kend forskel

Glucose er et monosakkarid som giver forhøjet blodsukker.

Glykogen består af en lang række glukosemolekyler. Det opbygges i lever og muskler, når blodsukkeret skal sænkes.

Hvad er hormoner og hvad er kulhydrat? Kend forskel.

Få overblik over de forskellige former for kulhydrater