Alkohol

Alkohol binder sig til nogle særlige receptorer kaldet GABAA-receptorerne. Når disse receptorer aktiveres, gøres hvilemembranpotentialet mere negativ og hyperpolariserer nervecellen, og herved bliver det svære for nerverne i hjernen at sende signaler. Gaba virker derfor hæmmende og kan binde sig til receptorerne og påvirker især lillehjernen der har mange GABA-receptorer. 

 

Det påvirker også glatmuskelaturen igennem det parasympatiske nervesystem og resultatet bliver, at øjet bliver mere åbent, da regnbuehinden (iris) består af glasmuskulatur, dette kan medvirke at det enten bliver sværere for øjet at fokusere og man kan få et større overblik. Fokusområdet hvor man kan stille skarpt bliver dog mindre og feltet man kan fokusere bliver mindre jo mere alkohol man indtager. 

Alkohol har en upolær og en polær del og kan derfor blandes med både fedt og vand. Det betyder at alkohol let kan passere gennem cellemembranerne som består af fosfolipider, der både har en polær og upolær del. Den polære del af alkohol kan også let kan blande sig med kroppens vand, hvilket svarer til ca. 60 % af vores vægt. Det giver alkohol adgang overalt i kroppen.

Alkohol adskiller sig fra andre rusmidler ved, at der skal indtages relativt store mængder af stoffet for at opnå en ruspåvirkning. De fleste vil f.eks. føle sig påvirket af fem øl, hvilket svarer til ca. 60 gram rent alkohol. Indtagelse af 60 gram amfetamin, heroin, eller kokain ville være dødeligt.

Det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år målt i liter 100 % ren alkohol. I 1916 blev alkohol beskattet med 1300 %.

For at blive skæv af hash skal indtages 10 mg af det rusfremkaldende stof cannabinol (HTC). Målt i vægt svarer det til, at der skal indtages 6.000 gange mere alkohol end hash for at blive påvirket. En dosis kokain er kun 10-12 mg. Betydningen af dette forhold vil vi komme ind på senere.

Kroppen skaffer sig af med ca. 8 gram alkohol pr. time. Dermed bliver vi i stand til rimelig præcist at beregne, hvor lang tid der går, inden en given alkoholmængde er ude af kroppen.

Gaba hæmmer

Efter indtagelse passerer alkohol let fra mave-tarmkanalen over i blodet og videre op til hjernen. Hvordan alkohol herefter påvirker neuronerne, så vi bliver berusede, er der to mulige forklaringer på.

Ca. 20% af alle hjernens neuroner har GABAA-receptorer. Alkoholens samlede påvirkning på CNS bliver derfor stor. Lillehjernen er det sted, hvor musklernes bevægelser koordineres, og her findes rigtig mange GABAA-receptorer – derfor rammer alkoholen motorikken. 

Når alkohol stimulerer lillehjernens mange GABAA-receptorer, indtræder der en massiv hæmmende effekt på den finere koordination af muskelfunktionerne. Resultatet bliver usikre og upræcise muskelbevægelser, som hvis man kommer hjem med »en lille fjer på«, og så ikke kan ramme nøglehullet i hoveddøren.

Under en rus mister hjernen sin evne til at reagere hurtigt og præcist. Dette ses også ved at præstationerne ved computerspil der kræver hurtig reaktionshastighed, falder betydeligt ved stigende mængder af alkohol i blodet. Fx i LOL.

Alkohol som kemikalie

Alkohol er gift for kroppen (toksisk). Organismen vil derfor forsøge at skaffe sig af med alkoholen så hurtigt så muligt. Dette sker i leveren, der er kroppens store kemiske fabrik. Her spaltes alkoholen af enzymer, så den ikke længere er virksom. Kroppen er i stand til at skaffe sig af med ca. 8 gram ren alkohol i timen (se under Alkohol s. 42).

Ud over nedbrydningen i leveren, vil ca. 10% af alkoholen blive udskilt med urin, sved og udåndingsluft uden at blive nedbrudt.

Alkoholen omdannes vha. enzymet Alkohol dehydrogenase til Acetaldehyd som er et giftigt mellemprodukt som giver stærke tømmermænd. Acetaldehyd dehydrogenase danner det videre til eddikesyre (ethansyne) som blot nedbrydes.